Hvis du også er vild med ris, men er træt af at skulle bøvle med kogende vand, risposer og smattede ris over det hele, er der heldigvis hjælp at hente. Til trods for at riskogerne endnu ikke er blevet lige så populære som mange andre finurlige køkkenmaskiner, er de smarte maskiner efterhånden ved at indtage danskernes køkken med stor stil. Det er der god grund til: ikke alene slipper du for at skulle bøvle med en masse svineri, du kan også glæde dig over at kunne servere ris på rekordtid – og så koster en riskoger næsten ingenting hvis du køber på nettet.
Kært barn har mange navne
En riskoger kaldes til tider også en dampkoger, og er et automatisk køkkenapparat som udelukkende er fremstillet til at koge eller dampe ris. Selve maskinen består af en varmekilde, en kogeskål samt en termostat, som måler temperaturen på kogeskålen og sørger for at denne forbliver optimal. Til trods for at riskogeren naturligvis primært bliver anvendt til at koge løse ris, er der dog flere anvendelsesmetoder: flere og flere vælger nemlig også at bruge kogeren til at lave pasta, spaghetti og grøntsager.
Selve begrebet ‘riskoger’, blev tidligere anvendt for ikke-automatiske riskogere, som går langt tilbage i tiden – faktisk er der fundet en keramisk riskoger som stammer helt tilbage fra år 1250 f.Kr. Riskogeren har sin oprindelse i Japan hvor den stadig hører hjemme i langt de fleste japanske og asiatiske køkkener.
Derfor blev riskogeren fremstillet
Hvis du koger ris på en traditionel måde med kogende vand i en gryde, skal du forvente at konstant holde øje med risen for at sikre at den bliver kogt tilstrækkeligt og samtidig ikke brænder på. Det er også derfor at rigtig mange ikke gider at bøvle med at lave ris. Men ved at bruge en elektrisk riskoger, automatiserer du selve processen ved at anvende enten en mekanisk eller elektronisk styring af varmen samt en timer, der holder styr på hvornår risene har fået nok. Du må regne med at riskogeren i de fleste tilfælde ikke er i stand til at fremskynde selve tilberedningsprocessen, men du behøver ikke længere at vogte risene: du kan blot læne dig tilbage og vente på at risen er kogt færdig.
At koge ris på traditionel vis kan også føre til en hel del svineri – især hvis der er tale om løse ris. Dette griseri eliminerer du fuldstændig ved at koge ris i en riskoger, og langt de fleste modeller er yderst nemme at rengøre.
Flere anvendelsesmetoder
Til trods for at langt de fleste riskogere som udgangspunkt bliver brugt til at koge ris, er der gennem årene kommet flere og flere modeller på markedet som har flere funktionsevner. For eksempel er der typer som er fremstillet til både at kunne koge grøntsager og pasta, samt friturestege kød. Andre modeller lader dig også dampe grøntsagerne i en separat damper, når risene er kogt færdig. Dette er en ideel løsning hvis du for eksempel skal lave en kinesisk stir fry. Husk på at det aldrig er en god idé at anvende en riskoger til andre formål, hvis der ikke er indikeret i brugsmanualen at kogeren har andre anvendelsesmetoder.
Forberedelse og måling
Først bliver risene målt, og tilsættes hældes herefter i den indre skål eller vaskes i en separat skål for at fjerne eventuelt løsnet stivelse og resterende klid. Det er vigtigt at du aldrig anvender mere ris end anbefalet i kogeren, da dette kan føre til overbelastning. Følg derfor altid kogerens kapacitet. Som regel anbefales det ikke at du vasker risene i skålen der følger med kogeren, da dette kan gå hen og påvirke dennes overflade. Vær opmærksom på hvilke type ris du koger. Der er for eksempel visse ristyper som kræver for-kogning for at opnå den rette smag og tekstur. Er du i tvivl, kan du altid undersøge nettet og finde ud af mere op netop din ristype.
Tilføjelse af vand i riskogeren
Når du har hældt dine ris i kogerens skål, er det tid til at tilføje vand. Som regel tilføjes vandet til madlavning den inderste skål ved brug af en målekop eller ved blot af fylde skålen til linjen som oftest findes på kogeren. Til trods for at det normalt er koldt vand som skal tilføjes, er der visse retter som kræver kogende vand, for eksempel hvis du vælger at lave ris til sushi. Igen spiller ristypen en rolle, da forskellige typer ris også kræver forskellige mængder vand. Undersøg nettet hvis du er i tvivl. På langt de fleste modeller er den sorte linje kun beregnet til almindelig hvid ris, så koger du for eksempel brune- eller fuldkornsris, skal du være opmærksom på at vandmængderne kan være anderledes. Det gælder også hvis du bruger kogeren til at lave andet end ris, for eksempel grøntsager.
Start af riskogeren
Når først lågen er lukket og du har aktiveret selve kogeprogrammet, er det tid til at lade riskogeren være og lade den gøre alt arbejdet for dig. Ved de fleste modeller behøver du ikke at holde øje med hvornår risene er færdige, da de automatisk vil begynde at tælle ned eller lave en biplyd når risene er klar. Mange modeller anbefaler desuden at du lader risen “hvile” i 5 minutter efter, for at forhindre at kornene bliver for hårdt omklamret af hinanden. Dette afhænger dog igen af selve ristypen. De fleste af de mere avancerede modeller inkluderer automatisk denne hviletid i programmerne, og derfor behøver du ikke at tænke på at skulle tjekke vandabsorptionen og lade risen hvile.
Hvor lang tid tager en riskoger?
Her kan selve modellen og kvalitet spille en afgørende rolle. Generelt kan man sige at det tager et sted mellem 20 til 60 minutter for de fleste riskogere at have risen klar til servering. Dette er en rimelig stor tidsforskel, så hvis de er afgørende for dig at kunne servere ris inden for en halv time, anbefaler vi at du vælger en af de mere avancerede modeller med turbofunktioner. Men hvor lang tid det tager for riskogeren, afhænger også af mængden af ris, selve varmeelementernes kraft og det atmosfærisk tryk, og du vil derfor opleve en forskel i tilberedningstiden hvis du laver 1 kop ris og den næste dag laver 5 kopper. Her anbefaler vi at du prøver dig frem, men hvis du for eksempel ofte laver ris til en større familie, kan det måske godt betale sig at købe en mere avanceret model.
Forskellige typer riskogere
Når vi taler om riskogere, vil du opleve at de enten kan være gasbaseret eller elektriske maskiner – sidstnævnte er uden tvivl den mest populære i almindelige hjem og det er også denne type vi primært har fokus på i vores artikel. I større køkkener og industrier, er det dog oftest gasmodellen der bliver anvendt. Mange af de nyere og moderne modeller er varmeisolerende og består af en varmemekanisme. Det betyder, at når risen menes at være fuldt kogt og færdig, vil kogeren automatisk skifte til en cyklus hvor risen holdes varm, og derved ikke overkoger indtil risen er klar til at blive serveret.
Kapacitet på den elektriske riskoger
Lad os tage et kig på den elektriske riskoger, som uden tvivl er den mest populære. Når du køber sådan en model, kan du forvente at de mindre kogere kan koge op til 1 kop ris, hvilket svarer til omkring 180 ml, hvorimod store modeller til den helt store familie kan lave op til hele 10 kopper. Før at du går ud og køber din riskoger, bør du derfor vurdere jeres fælles forbrug og basere dit køb ud fra dette. Det kan være forvirrende at finde ud af riskogerens kapacitet, da specifikationerne på modellen enten angives i kogte eller u-kogte ris – husk på at ris udvider sig når de koger. Er du i tvivl, anbefaler vi kraftigt at du tjekker online før at du foretager dit køb.
Funktioner ved en elektrisk riskoger
De fleste af de elektriske riskogere i dag er udstyret med en varmende funktion, som holder risene varme for dig indtil at du er klar til at servere. Dette sikrer at risene ikke bliver overkogt eller brænder på. Denne funktion findes dog også ved visse modeller af de gasbaserede riskogere. Dog skal du også tænke på, at en riskoger godt kan sluge en hel del strøm ved at lade denne funktion stå tændt i længere tid – hvis du derfor blot har brug for at opvarme risene hurtigt før servering, kan du nøjes med blot at anvende en mikrobølgeovn. Langt de fleste moderne riskogeres skåle er lavet af aluminium. Dog er der også visse skåle som er lavet af stål.
Udover de basiske modeller, findes der også trykkogningsmodeller som er i stand til at hæve vandets kogepunkt endnu højere, hvilket fører til en hurtigere tilberedningstid. Trykkogningsmodellerne kan også bruges i højhøjdeområder, hvor kogetemperaturen befinder sig på under 100 Celsius. Disse trykkogere er desuden også ganske velegnede til at koge brun ris (som indeholder forskellige olier og klidfibre, der koger anderledes end rent hvidt risstivelse). Nogle trykrisikokogere har en varierende trykreguleringsmekanisme hvilket skaber gentagne tryk/frigivelsescykler under tilberedningen.
Kan det svare sig for dig at købe en riskoger?
Et spørgsmål som du selvfølgelig bør stille dig selv før at du går ud og investerer i den bedste riskoger for dig og din familie er selvfølgelig om det reelt kan svare dig for dig at have en riskoger i køkkenet. Hvor ofte laver du for eksempel ris og ville du kunne nøjes med at koge ris i gryden? Selvom at langt de fleste riskogere i dag er meget energivenlige, skal du også tænke på at det kan koste en del i strøm hvis du for eksempel vælger en model som kan holde risen varm over længere tid.
En anden faktor som naturligvis også kan spille en rolle, bør være om du reelt har plads til en riskoger i dit køkken. Til trods for at langt de fleste modeller ikke kræver særlig megen plads, er de alligevel for store til at kunne opbevares i din skuffe. Har du ikke meget plads at gøre godt med, anbefaler vi at du eventuelt kigger på en af de mindre modeller og skaffer dig en lille riskoger først – i hvert fald til at starte med. Du kan altid vælge at opgradere din koger på et senere tidspunkt, hvis der skulle blive brug for det.
Prisen på en riskoger
Hvor det før i tiden generelt var temmelig svært at finde en riskoger i almindelige dagligdagsbutikker, er de i dag gået hen og blevet mere populære, hvilket også er grunden til at det er muligt at finde masser af gode riskoger tilbud på nettet. Her kan du glæde dig over at det er fuldt muligt at finde en billig riskoger til et par få hundrede kroner, og selv de mindre kogere er som regel mere end gode nok til langt de fleste familier.
Vi forstår at det er og bør være vigtigt for dig at få den absolutte bedste riskoger til den bedste pris og derfor anbefaler vi dig at du gennemsøger nettet grundigt og anvender sider som Trustpilot hvor du har mulighed for at sammenligne de forskellige priser og sider med riskoger test. Husk at du altid bør købe fra en dansk side, ikke kun for at spare på fragten, men også fordi at da din riskoger med stor sandsynlighed er elektrisk, kan det aldrig betale sig at købe en udenlandsk koger fra for eksempel Storbritannien, da du med stor sandsynlighed vil ende med at skulle ud og investere i en adapter.
Find den bedste riskoger til dig
Hvis du efter at have gennemlæst vores artikel har besluttet dig for at investere i en riskoger, er det tid til at bestemme dig for hvilken model du bør investere i og hvilken størrelse der bedst passer til dig og din familie. Er du dog i tvivl om hvilken maskine der bedst passer ind i dit køkken, kan du med fordel gennemsøge nettet hvor du hurtigt vil finde mange forskellige riskoger test som sammenligner de forskellige modeller og funktioner hos hver enkel koger.