En nyfødt baby bringer altid megen glæde til hele familien. Men den kommer også med noget af en indkøbsseddel. Når man har fået børn, er det ofte nødvendigt at gennemgå boligen og sørge for at børnesikre den så meget som muligt, så børnene ikke kommer til skade når de udforsker huset. Det kan være alt fra propper til stikkontakter, låse på vinduer og døre, men i særdeleshed også børnegitre. Dette er både relevant hvis du har trapper, men også blot for at sørge for at holde børneværelset afspærret. På denne måde kan du skabe et trygt miljø for dit barn at udforske, uden at du behøver børnesikre hele huset.

Mest populære
Hauck Autoclose’n Stop
Bedømmelse
bedste køb
BabyDan Danamic
Bedømmelse
Med flest funktioner
Wallmann A/S Aalto
Bedømmelse
Vores sidstevalg
Wallmann Prune
Bedømmelse

Men ofte kan det være svært at finde ud af hvilket gitter man skal bruge, og hvilket man absolut skal undgå. Typisk har de forskellige gitre forskellige funktioner, der gør dem egnede til forskellige ting – og uegnede til andre. Derfor har vi valgt at lave denne lille artikel, så du forhåbentlig kan blive klogere på hvad du skal holde øje med, når du skal på jagt efter det perfekte babygitter til lige netop dit hjem.

For udover at de fås i mange forskellige materialer, farver og udformninger, så har de også vidt forskellige funktioner, og det er ikke helt ligegyldigt hvilket gitter man bruger til hvad. Dels for dit barns sikkerhed, men også i forhold til at det stadig skal være nemt for voksne at komme rundt i huset. Det kan også være at du har husdyr du skal tage med i betragtningen, og dermed være sikker på at vælge et gitter der er robust nok til at holde til en labrador, uden at være for stort til at man kan sidde fast.

Hvad er et babygitter?

babygitterEt babygitter er ét af de vigtigste ting til hjemmet, når der kommer små børn i husstanden. Ofte er man nødt til at beskytte børnene mod farer, enten i form af et sikkerhedsgitter til brændeovn, trapper, hemse eller blot en seng. Der kan kort fortalt være mange årsager til at det er nødvendigt at sikre sit hjem. Det man skal tænke over er, at børn begynder at kravle rundt og røre ved ting før man aner det. Her kan det ofte være svært at skulle holde øje med dem hele tiden, og med et sikkerhedsgitter til trappen er det for mange forældres vedkommende en måde at kunne slappe mere af, og ikke konstant holde sit barn under opsyn.

De fås i mange forskellige varianter. De fleste er lavet af metal eller hårdt plastik, og kan monteres på flere forskellige måder. Her skal du overveje hvad du skal bruge det til. Nogle er fritstående, mens andre skal monteres med skruer, og nogle har teleskopstænger så du eksempelvis kan sætte det fast imellem en døråbning, et gelænder eller andet. Ofte kan det være nødvendigt at anskaffe sig mere end ét børnegitter, afhængig af hvordan huset er indrettet. Der er også en del der kan klappes sammen, som er ideelt til dig som ikke har børn, men som ofte har børn på besøg.

Det er især ved trapper det er nødvendigt at sikre sig. Babyer er ikke født med højdeskræk, og de forstår ikke at det kan være farligt at bevæge sig ud over et trappetrin. Vi har alle en eller anden form for oplevelse med højder, og selvom vi ikke nødvendigvis er højdeskræk, så ved vi godt at vi ikke bare skal hoppe ud over en høj kant, fordi det er farligt. Og hvis det er farligt så betyder det ofte at det er en god idé at være bange for det. Det er en komplet naturlig reaktion hos mennesker, men det er ikke noget man er født med. Det er en logik man erhverver sig senere i livet, og derfor er det vigtigt at man beskytter sit barn indtil det lærer at højder, brændeovne og andre ting er farlige.

Psykologer har undersøgt lige netop dette fænomen hos børn, og ved brug af et specielt miljø har de været i stand til at konkludere, at babyer ikke er født med en frygt eller respekt for højder. Måden babyer ofte prøver ting af på, og lærer på, er – ja, ved at prøve dem. Og det betyder at de vil prøve at kravle ud over en kant, indtil de lærer at det gør ondt.

Sådan finder du et billig børnegitter

Der er et hav af forskellige gitre til rådighed, og de varierer utroligt meget i pris. Hvis du eksempelvis leder efter et sikkerhedsgitter til dør, kan du ofte finde nogle fra et par hundrede kroner, men også helt op i tusind kroners klassen. Det er meget forskelligt, afhængig af hvor stærkt gitteret skal være, og hvordan det monteres. Mange bruger også et børnegitter til at holde en hund ude af visse rum i huset, uden at være nødt til at lukke dørene efter sig. Her skal du være opmærksom på, at børnegitret i den grad skal være robust.

Du kan også finde flere forskellige lukkemekanismer, og det er måske i virkeligheden den vigtigste faktor. Den skal være svær nok at åbne, til at du kan være sikker på at dit barn ikke kan åbne den uden hjælp, men også logisk nok til at du kan åbne den uden for megen besvær, hvis du eksempelvis bærer andre ting i hænderne. Når du skal finde et børnegitter til trappe, så husk at det altid er en god idé med to; et ovenfor trappen, og et nedenfor trappen. Derudover bør du mens du er ved det, kontrollere at børnene ikke kan kravle ud, eller sidde fast, i gelænderet. Du skal også være opmærksom på om gitteret åbner begge veje, eller kun én vej, da dette kan have påvirkning på hvor og hvordan du skal montere det.

I princippet behøver du ikke være alt for nervøs når det kommer til prisen. De billige børnegitre kan som ofte være ganske glimrende til langt de flestes forbrug, og hvis du ikke skal bruge særlige funktioner og i øvrigt ikke har alt for høje krav, kan du ofte få et glimrende gitter til ganske få penge.

Der er desværre mange forældre der ikke vælger at børnesikre deres hjem, fordi de synes at det er for dyrt. Og oveni de mange andre udgifter der som oftest følger med den glæde at få børn, kan det nogle gange virke uoverskueligt. Det er dog et absolut must, hvis du vil holde dine børn sikre. Dels fordi at babyer ofte prøver ting af, og ofte ikke ved hvad der er farligt, eller hvad der gør ondt – men også fordi der kan opstå mange farlige situationer i hverdagen, som man måske ikke tænker over, fordi man jo godt ved det er farligt. Rigtig mange børn bliver hvert år sendt på skadestuer rundt omkring i verden, fordi de er faldet ned af trappen, terassen, repos’et eller lignende. Særligt hvis du har en bolig i to plan, er det absolut nødvendigt at få et sikkerhedsgitter til trappen, og dette bør som udgangspunkt være fastmonteret med skruer, simpelthen for at være på den sikre side. Dette gør sig i særdeleshed gældende for det gitter der skal være for toppen af trappen. Og før du tænker ”jeg holder øje med mit barn”, så tænk grundigt over, om du i virkeligheden kan holde styr på din baby hele tiden. Mange bliver forundrede når de finder ud af hvor hurtigt små babyer kan kravle, og når en baby først i gang med at kravle rundt og udforske, så ender de overalt.

Udover at det er et must at børnesikre dine trapper og din brændeovn, så kan du eksempelvis også bruge et børnegitter til dør, for at skabe et rum for barnet hvor det kan få lov at udforske i ro og mag.

På denne måde kan du bruge et enkelt rum, og bruge kræfter på at børnesikre det med propper til stikkontakterne, klipse ledninger fast, og hvad der nu ellers hører sig til. Og når du har sikret dette rum med et gitter, så kan du med ro i sindet lade barnet lege frit inde på værelset, uden at du behøver børnesikre resten af huset til den helt store guldmedalje.

Børnegitter eller sikkerhedslåge?

Når du skal ud og købe dit gitter, er det ofte let at blive forvirret. Hos nogle forhandlere hedder det et gitter, og andre steder en låge. De to forskellige begreber bruges i virkeligheden i flæng, og derfor kan de ofte dække over det samme. Som udgangspunkt kan du dog regne med at de fritstående – eksempelvis et børnegitter til brændeovn som udgangspunkt altid vil blive kaldt et gitter, hvorimod det du har til at stå ved trappen eller i døren, ofte kan kaldes en låge. Typisk vil du i langt de fleste tilfælde blive mødt af butikker der bruger ordet gitter frem for låge, så her behøver du ofte ikke bekymre dig alt for meget om du nu vælger rigtigt. Hvis du er i tvivl kan du altid forhøre dig i butikken, da de ofte vil være i stand til at kunne rådgive dig til hvad du har brug for.

Hvis du eksempelvis skal have et børnegitter til trappen kan det ofte både kaldes for en gitter og en låge, men det er heldigvis nemt at se forskel. Du skal dog være opmærksom når du køber på nettet, da det ikke altid her er lige udspecificeret hvilket produkt der er tale om.

Sådan finder du det bedste baby sikkerhedsgitter?

Når du skal finde det bedste sikkerhedsgitter, så handler det i princippet altid om hvad du har brug for. Du skal naturligvis sørge for at du altid finder et der er robust nok til rent faktisk at kunne hjælpe, og i nogle tilfælde vil det give mening at vælge et der monteres med skruer, frem for et der skrues i spænd. Det handler naturligvis meget om din indretning, og hvor gitteret skal sidde. Det er ikke alle steder man har mulighed for at bore skruer i væggen eller gelænderet, og omvendt er det heller ikke altid muligt at sætte et gitter i spænd.

Derfor kan det også nogle gange være nødvendigt at bruge mere end én type gitter. Hvis vi tager eksemplet med trappen, så er det altid en god ide at vælge et fastmonteret gitter til den øverste del af trappen, da det er vigtigt at dette gitter holder. Det er naturligvis fordi et fald fra toppen af trappen er værre, end et fald nederst fra trappen. Dog er det ikke altid nødvendigt at vælge et lige så robust gitter ved foden af trappen, og her kan du ofte få et lidt mere fleksibelt udvalg af gitre. Disse kan også være lidt lettere at åbne, så det ikke generer helt lige så meget i hverdagen.

Hvis du skal bruge et gitter til døren, så skal du være opmærksom på om barnet kan nå låsemekanismen. Her skal gitteret være højt nok til at barnet ikke kan nå låsemekanismen, men naturligvis ikke så højt at det får dit hjem til at ligne et fængsel. Her kan du også få gitre der kan åbne en eller to veje, så du kan få så meget fleksibilitet som muligt.

Der er dog også en anden type gitter du kan overveje; nemlig et gitter med lås. Dette er i særdeleshed relevant hvis du har børn der går i søvne. Her kan det ofte være nødvendigt at sikre hjemmet, eller i hvert fald børneværelset, lidt ekstra. Faren ved børn der går i søvne kan eksempelvis være hvis de går udenfor, ud på altanen eller lignende. Her vil mange børn være af en sådan alder, at de relativt nemt vil kunne få åbnet lågen – også i søvne. Her kan du få et gitter der er udstyret med en lås, så man skal bruge en nøgle for at åbne det. Disse gitre er typisk en smule dyrere end traditionelle gitre, men indeholder naturligvis også mere sikkerhed. Og heldigvis behøver du som udgangspunkt kun at montere det ved børneværelset, og ikke alle andre steder i huset.

Hvis du bruger et gitter for at holde dyr ude af, eller inde i et rum, skal du være opmærksom på at nogle dyr er kloge nok til at kunne åbne lågen, så her skal du i særdeleshed være opmærksom på hvilken type lukkemekanisme du får valgt. Her kan det også give god mening at bruge et gitter med en nøglelås.

Hvordan monteres en sikkerhedslåge til trappe?

Der er en del forskellige former for sikkerhedslåger når det kommer til at sikre trappen. Du bør aldrig bruge et gitter med teleskopstænger for toppen af trappen, da børn ofte vil synes det er sjovt at stå op af gitteret. Hvis de en dag kommer til at lægge for meget vægt på gitteret, kan du risikere at det falder af, og at barnet ryger med en tur ned af trappen.

Derudover er langt de fleste af disse former for gitre monteret i toppen og i bunden. Og det betyder at der er en bjælke i bunden af gitteret, der, selv når gitteret er åbnet, udgør en risiko for at man snubler ned af trappen. Derfor bør man altid bruge et gitter der skrues fast i væggen, når du skal montere et gitter på toppen af trappen. En anden ting er, at man ofte glemmer at efterspænde gitteret løbende, og det kan igen betyde at gitteret ved gentagen brug sidder løsere og løsere.

Det er klart at det kræver lidt ekstra montage, er en smule sværere at samle, og naturligvis betyder at du er nødt til at bore huller i vægge eller gelændere, men det er en langt mere sikker løsning for både dig og dine børn. Og ofte vil du alligevel få grimme mærker ved at bruge et gitter der sidder i spænd. Her kan det af og til faktisk være lettere at ”renovere” ved blot at lappe et par huller.

sikkerhedsgitter til trappeDerudover er det altid vigtigt at følge instrukserne der følger med dit babygitter. Nogle gange har vi en tendens til at smide manualen over skulderen – især hvis det ser nemt nok ud til at vi kan klare det selv, hvilket ofte er tilfældet med babygitre. Det er dog vigtigt at du følger instrukserne nøje, da der både kan være detaljer under monteringen der er vigtige for lågens funktion, men også fordi at der nogle gange kan være andre ting der er relevante. Eksempelvis er det også muligt at få et stofgitter, men hvis man bruger det til at sikre en trappe, skal man montere det langt nok væk fra trappen, til at man ikke kan spænde gitteret ud og kravle under.

Hvis du har gipsvægge i dit hjem, så kan det ofte være en god idé at overveje nogle andre rawplugs end dem der følger med i pakken. Mange gange vil du opleve at de ikke er kraftige nok, og derfor ikke giver den nødvendige sikkerhed efter montering. Typisk vil gitteret føles robust nok med de medfølgende rawplugs, men alle rawplugs er designet til at modstå tryk der ”hænger”, altså nedadgående tryk. Det er ikke altid sikkert at de er stærke nok til at kunne håndtere en låge der skal åbnes og lukkes horisontalt. Du kan også få specielle beslag til lige netop denne type opgave, der giver øget sikkerhed til lågen – her kan du altid spørge i dit lokale byggemarked.

Hvis du har muligheden for at montere gitteret i noget andet end gips, vil det altid være at foretrække. Det vil altid være bedst at skrue gitteret i træ eller mursten, da det simpelthen er en mere robust og stabil løsning. Dette kan sagtens betyde at du måske ikke får et gitter direkte for toppen af trappen, men måske i en gang ved siden af, men det vigtigste er at der er lukket korrekt af.

Hvis du er helt på herrens mark når det kommer til det håndværksmæssige, kan du ofte få hjælp i byggemarkedet eller der hvor du har købt gitteret. De har ofte mulighed for at komme og montere det for dig. På denne måde er du sikker på at det altid bliver gjort korrekt, og at det er sikkert monteret.

Til sidst er det vigtigt at huske på, at du altid skal have to gitre til trappen. Et til toppen af trappen, og et ved foden af trappen. Dette skyldes som nævnt, at børn typisk er nysgerrige små væsener. Og når de har adgang til foden af trappen, går der ikke længe før de vil prøve at kravle op. Når de har kravlet et par trin op, kan det blive problematisk, for det er langt fra sikkert at de har motorikken til at kravle ned igen.

Det skal du være opmærksom på, ved et billig trappegitter

Uanset hvilket gitter du skal ud og købe, er det vigtigt at være opmærksom på højden. Her er det som udgangspunkt bedre at købe et for højt gitter, end et der er for lavt. Når børn når en vis alder, vil de med al sandsynlighed begynde at kravle over gitteret, hvis de kan. Og dette skal for alt i verden undgås. Det er rimelig logisk at det kan være ekstremt farligt når det er gitteret for toppen af trappen, men det kan også resultere i slemme ulykker hvis det er et gitter der adskiller rummene. Børnene kan vælte når de prøver at kravle over, og de kan få slemme skader hvis et ben eller en arm kommer til at sidde fast i gitteret på vej ned. Derfor skal du gå efter et så højt gitter som muligt – eller eventuelt vælge en model der kan udvides eller stables ovenpå hinanden. Og herudover skal du huske at det ikke er meningen at et gitter skal vare evigt. Når først børnene begynder at prøve at kravle over gitteret, er det faktisk bedre blot at fjerne det. På denne måde risikerer du ikke at børnene falder og slår sig når de prøver at kravle over, og når først børnene har nået dette punkt, er der sandsynligvis ikke meget du kan gøre for at holde dem ude alligevel.